Vision

Da det nuværende 25syv blev grundlagt i 2007 - under navnet Ecosys A/S - var det med en vision om at lancere et økosystem af sports- og spillemedier, hvis samhørighed gav gode muligheder for krydseksponering. Den vision er stadig drivkraften, men i og med at både 25syvs og det generelle mediebillede har ændret sig, er 25syv anno 2018 i langt højere grad drevet af spille- fremfor sportsmedier.

Det altoverskyggende fokus ligger således på at opbygge og udvikle de nu fire business brands i form af Bet25.dk, Rød25.dk, CasinoGo og Café Bet25. Nøjagtigt som det i en årrække har været tilfældet med KanalSport, Odds1, LigaBold m.fl., er målet at fastholde ”den gode cirkel” i vores økosystem, således at eksempelvis kunder i Café Bet25 også har Bet25.dk som deres foretrukne bookmaker og har CasinoGo-appen med i lommen, når de er på farten.

”Vi var intet uden dansk sport”, lyder et citat fra direktør Holger Kristiansen. Det er således også væsentligt for 25syv at connecte med dansk sport, hvilket Bet25´s engagement som sponsor i adskillige danske fodboldklubber i den grad vidner om. Det samme gør det faktum, at Bet25 råder over landets største udbud af odds på dansk fodbold og desuden tilbyder en unik livescore-funktion helt ned til de lokale serierækker.

”Mobile first” er et andet mantra, som 25syv anno 2018 lever efter. Vi vil give vores kunder de bedst mulige betingelser for at kunne bruge os overalt, og derfor sigter vi konstant efter at tilpasse Bet25.dk, Rød25.dk og CasinoGo til en aktuel medievirkelighed. Via stilsikre og brugervenlige apps og mobilløsninger er det vores mål at give kunderne den bedst mulige oplevelse, når de benytter sig af vores produkter.