Derby25

Med overgangen til 2018 blev hestemonopolet brudt, og alle licenserede spiludbydere har sidenhen kunnet tilbyde spil på hestevæddeløb i både ind- og udland. Denne mulighed har vi grebet hos 25syv, hvilket samtidig har udmøntet sig i en sponsor- og samarbejdsaftale med Dansk Hestevæddeløb.

Udover at være repræsenteret som operatør på alle danske væddeløbsbaner, tilbyder vi via Bet25.dk faste odds på alle danske løb. Vores store tilknytning til sporten er allerede en realitet, og denne vil kunne blive større.

Ambitionen er således, at vi hos 25syv vil komme på banen med et spritnyt hestevæddeløbsprodukt i løbet af 2018. Navnet bliver Derby25, og med dette vil vi forsøge at genetablere det store potentiale, som hestevæddeløbssporten engang besad. Midlet er at indtage markedet med et nyt, unikt produkt, der giver Derby25´s kunder den bedst mulige spilleoplevelse. 

Derby25 skal først og fremmest være loyalitetsskabende, nyskabende og brugervenligt. Vores mål er at gøre hestevæddeløb mere tilgængeligt for den brede befolkning, og via vores tætte samarbejde med Dansk Hestevæddeløb og store erfaring med spillemedier er grobunden lagt for at lykkes med vores høje ambitioner.